Langelandsplakater

30x40 i ramme.JPG

Lavet med kærlighed til Langeland.

LANGELANDSPLAKATER er en lille lokal virksomhed beliggende på den sydfynske ø Langeland.

LANGELANDSPLAKATER startede som et lille hyggeligt projekt under Louises barsel. Louise havde visionerne om plakaterne - Marie evnerne til at udføre dem grafisk. Både Louise og Marie er begge vilde med fotokunst og brænder for lokal udvikling. Inden projektet gik kommercielt, fik Marie drømmejobbet indenfor turisme på Langeland - Så i dag er Louise ene-indehaver af LANGELANDSPLAKATER.

Målet med virksomheden er at bringe glæde og stolthed over vores skønne ø!

Plakaterne skal hænge i dit hjem og minde dig om, hvor skøn Langeland er. Om du så bor på øen, har sommerhus her eller havde din barndom her?

Mangfoldighedernes ø: På plakaterne har vi udvalgt motiver, som vi synes er særlige for det område af Langeland, de repræsenterer. Nogle mere selvskrevne end andre, men fælles for motiverne er, at de for os indkapsler stemningen af netop dét sted på Langeland.

Plakaterne kan du købe online på vores webshop www.LANGELANDSPLAKATER.dk - Og under fanen Forhandlere, kan du se de lokale forhandlere på Langeland.

I vores sortiment af de originale BY plakater, har vi nu i 7 plakater (i 2 designs): Rudkøbing, Tullebølle, Lohals, Ristinge, Tranekær og 2 x Bagenkop

Derudover har vi 11 FOTOKUNST plakater (de fleste i 2 designs) - Her finder du både en serie med bynavne på og en helt ny serie med teksten Langeland + koordinater.

1 Børneplakat med klistermærkeark samt et lille hæfte kom til verden i september 2021 - Vi videreudvikler netop nu på denne, men den vil vende tilbage :)

Udover plakater, sælger vi nu også andre produkter på webshoppen. Vi er blevet forhandler af kageudstikker-forme, udformet som LANGELAND + ÆRØ. Derudover sælger vi køleskabsmagneter i eget design på webshop samt hos forhandlere.

I 2022 blev vi budt velkommen i ‘familien’ SHORES Langeland som erhvervspartner. SHORES projektet tager udgangspunkt i Langelands natur, ved kysten og havet. Projektet skal indfri Langelands potentiale som øhavets hotspot for vandaktiviteter og tiltrække turisme, erhverv og tilflytning.

Vi glæder os til samarbejdet med SHORES og de øvrige erhvervspartnere.

De bedste hilsner Louise Uhrskov Kammersgaard - Indehaver af Langelandsplakater